Køkken-alrum

Køkken - Multiform

Antal spisepladser - 2

Kogeø - Siemens

Ovn - VOSS

Køleskab - Electrolux

Fryser - Blomberg

Opvasker - Miele

Gulvbelægning:

Alrum - Dinesen

Køkken - mahogny

Vægge - struktur

Beskrivelse:

Husets samlingspunkt er helt klart det store køkken-alrum som er placeret midt i huset og adskilt af en vinklet halvmur. Køkkenet er udført med elementer fra Multiform og bordplade er i teaktræ. Kogeø er nedfældet i marmorplade. Arbejdspladsen er praktisk indrettet og kun få skridt fra husets ene spiseplads. Denne er udført med fast bænk omkring special designet bord. Både bænk og bord er udført i mahogny. Fra køkkenet har man udsigt til den store gårdsplads. I umiddelbar forlængelse af køkkenets spiseplads er der indrettet hyggelig krog med sofa, hvorfra man har gennemsyn hele vejen gennem huset og videre ud over markerne. På den anden side af halvmur finder man plads til familiens anden spiseplads med plads til store sammenkomster. Denne afdeling afslutter det oprindelige stuehus fra 1930 og er med fantastiske arkitektoniske virkemidler sammenbygget med den nye tilbygning fra 1998.

Fra køkken-alrummet er der adgang til legeværelse, forgang, bryggers samt stuen. Ligeledes direkte udgang til den ene af husets mange terrasser.

Stue

Gulv - Dinesen

Gulvvarme - gas

Brændeovn - Rais

Loft - lydabsorberende

Udgang - terresse

Lys - 6 spots

Beskrivelse:

Husets opholdsstue er en del af tilbygningen fra 1998. Fra stuen har man et 180 gr. udsyn til gårdsplads, have og marker. Med de 10 store vinduespartier er denne stue altid oplyst og man får virkelig lyst til at sidde og nyde varmen fra brændeovnen i de kolde vintermåneder. Gulvet er udført i store lyse planker fra Dinesen Gulve. Der er 6 indbyggede spots med lysdæmper funktion i stuen som kan justeres så de kan belyse malerierne på væggene.

Fra stuen er der adgang til køkken-alrum samt udgang til vestvendt terrasse.

Éntre

Gulv - mahony

Vægge - pudset

Beskrivelse:

Husets entré giver et indbydende rum at modtage husets gæster i. Den store dør kan lukkes op i sidepanel også, således at der er god mulighed for at få kørestol og møbler ind ad den vej. Der er meget vægplads med rig plads til garderobe og andre former for opmagasinering. Fra entré går original trappe i træ med sorte fastsiddende måtter til 1. sal. Der er monteret ekstra gelænder for optimal sikkerhed for børn på trappen.

Fra entré er der adgang til køkken-alrum, vinkælder, juniorværelse samt trappe til første sal.

Legeværelse

Gulv - Dinesen

Vægge - pudset

Beskrivelse:

Legeværelset er indrettet i husets gamle bibliotek. Der er god plads til opbevaring af børnenes legetøj, skrivebord, dobbeltseng når der er overnattende gæster og selv en trampolin kan der blive plads til.

Fra legeværelset er der adgang til alrum gennem stor dobbelt dør, samt egen udgang til have.

Vinkælder

Reoler - 2 stk.

Udsugning - elektrisk

Gulvafløb - 1 stk.

Gulv - beton

Vægge - beton

Beskrivelse:

I husets kælder finder du plads til dine vine og madvarer der kræver en bestemt temperatur året rundt. Kælderen har en god højde så man kan stå oprejst. Der er afløb så man kan vaske betongulvet og indbygget elektronisk ventilator. Under trappen er der klargjort for placering af husets server og det er også her du finder en lang række af tilslutninger så som wifi, telefon m.m.

Fra vinkælder kommer du op i entré. Der er også adgang til husets krybekælder som befinder sig under hele den gamle bygning. Krybekælder er blevet efterisoleret med Rockwool.

Juniorværelse

Gulv - Dinesen

Vægge - pudset

Beskrivelse:

Husets teenager eller store hjemmeboende børn har her mulighed for at få det største værelse i huset med egen indgang. Der er god mulighed for at indrette sig på mange spændende måder, og så er man kun få skridt fra køleskabet. Værelset kan evt. også bruges til at leje ud da det har egen indgang og er placeret således at man kan anvende køkken og bad i stueetage.

Fra juniorværelset kommer man ud i entré, således at teenagerne i huset kan have sin egen indgang.

Bryggers

Vaskemaskine - Bosh

Vask - 1 stk.

Gulv - klinker

Vægge - pudset

Beskrivelse:

Bryggerset er en oplevelse i sig selv og de fleste må lige stoppe op og kigge en ekstra gang første gang de ser det. Bryggerset er placeret i sammenbygningen der forbinder det gamle stuehus med den nye tilbyggede stue og soveværelse. Der er frit udsyn helt i kip og taget er af glas så man kigger direkte op i himlen. Det sorte klinkegulv står i klar kontrast til de hvide vægge og udsmykningen er holdt i et råt look med rustfrit stål. For enden af bryggerset løber der en gangbro på 1. sal som leder ind i soveværelset. I bryggerset finder du vaskemaskine og håndvask samt afskærmet væg med installationerne til vand og varme.

Fra bryggers er der adgang til bad med wc, køkken-alrum samt gårdspladsen.

Badeværelse stueetage

Gulv - klinker

Vægge - struktur

Beskrivelse:

Det ene af husets wc/bad er renoveret så det passer i stilen fra bryggerset. De store sorte klinker er fortsat på væggene i rummet og igen er der brugt rustfri stål til udsmykning. Den ene væg er indrettet med masser af hyldeplads.

Fra wc/bad kommer man ud i bryggers.

Repo

Gulv - tæppe

Vægge - struktur/træ

Indbyggede skabe - 3

Beskrivelse:

På 1. sal ligger en stor repos med mange anvendelsesmuligheder. Pt. benyttes den til kontor og der er indrettet en lille hyggelig læseplads. Oppe i den ene ende er der en lille hems som skaber gode rammer for en hule til børnene når de vil være lidt i fred. I den modsatte side er yderlig en lille hems som kan anvendes til at gemme ting af vejen. Det er her indgangen til Genvex anlægget sidder. Kigger man op fra repos, så ser man et fantastisk ovenlys som er indbygget i kip. Man har bibeholdt de oprindelige spær som sammen med de nye giver en super effekt når solens stråler står ind.

Fra repos er der adgang til to børneværelser, wc/bad samt mellemgang.

Mellemgang, bad og wc

Gulv:

Tæppe, linoleum

Vægge:

Linoleum, tapet, puds

Indbyggede skabe - 9

Beskrivelse:

Mellemgangen består i den ene ende af en skabsvæg med 3 skabe. Bag skabene er der et lille pulterrum med god plads til vintertøj, ekstra sengetøj eller lignende. Efter skabene kommer der et wc og på modsat side ligger badet. Praktisk opdeling med mange børn i huset. I modsat ende af gang ligger soveværelset, hvor man dog først går hen over en gangbro med hyggelig siddeplads. Her kan solens stråler nydes specielt i for- og efterår hvor det virker som en slags udestue.

Fra mellemgang er der adgang til repos, wc, bad og soveværelse.

Soveværelse

Indbyggede skabe - 11

Gulv - tæppe

Vægge - puds/tapet

Beskrivelse:

Det store soveværelse på 1. sal byder på en af de bedste udsigter i Hatting. Herfra kan man ligge i sengen og skue ud over marker og skov så langt øjet rækker. Om natten giver de store ovenlysvinduer mulighed for at kigge stjerner. På den ene sidevæg er der 11 indbyggede skabe til forældrenes tøj. På billede 3 er der indsat et billede der viser det flotte loft til kip - bemærk at det er meget forstrukket, men det er for at få en fornemmelse af hvor flot det er.

Fra soveværelset er der adgang til mellemgangen samt udsigt over markerne.

Badeværelse første sal

Indbyggede skabe - 2

Gulv - linoleum

Vægge - træ

Beskrivelse:

Husets 2. store badeværelse ligger på 1. sal. Der er 2 indbyggede skabe, hylder under bordpladen samt indbygget bruseniche. Der er indrettet med 2 vaske igen optimalt for en stor og travl familie. En lille sjov detalje er at det oprindelige vindue er bevaret som en slags hylde.

Fra badeværelset er der udgang til repos.

Børneværelser

Gulv - planker

Vægge - struktur

Beskrivelse:

1. sal byder på 2 børneværelser i fin størrelse. Gulve, dører og karme er de originale fra 1930 som er blevet bevaret - hvilket giver en god kontrast til resten af huset, da dørerne ikke var så høje dengang.

Fra børneværelserne er der adgang til repos.